Skattefradrag for boligforbedringer – hvad gælder i 2026

Hvert år går danske boligejere glip af tusindvis af kroner, fordi de ikke kender reglerne for skattefradrag. Det er ærgerligt, for der er faktisk gode muligheder for at spare penge på håndværkerregningen – hvis man ved, hvad man har ret til.

Men reglerne ændrer sig løbende, og det der gjaldt i 2024 er ikke nødvendigvis det samme i 2026. Så lad os kigge på, hvad der gælder lige nu.

Håndværkerfradraget i korte træk

Håndværkerfradraget – også kaldet servicefradraget – giver dig mulighed for at trække en del af udgiften til visse typer arbejde fra i skat. Det dækker primært arbejdsløn, ikke materialer. Ifølge Skattestyrelsen er der specifikke krav til, hvilke opgaver der kvalificerer sig.

Typisk handler det om energiforbedringer og klimatilpasning. Ting som efterisolering, udskiftning af vinduer til energiruder, installation af varmepumper og lignende. Rent kosmetisk arbejde som at male stuen eller lægge nyt parketgulv tæller normalt ikke med.

Fradraget har et årligt loft per person i husstanden. Det betyder, at et par kan trække dobbelt så meget fra som en enlig. Det er en detalje mange overser.

Hvilke projekter kvalificerer sig?

Listen over godkendte arbejdstyper er længere end de fleste tror. Her er nogle af de mest relevante:

Energirenovering. Efterisolering af loft, vægge og gulv. Udskiftning af gamle vinduer. Installation af solceller eller varmepumper. Det er kerneområdet for fradraget, og det er her de fleste penge ligger.

Klimatilpasning. Omfangsdræn, regnvandsopsamling og sikring mod oversvømmelse. I takt med at vejret bliver vildere, er der kommet større fokus på den type opgaver fra politisk side.

VVS og el. Visse typer VVS-arbejde og elinstallationer kan også kvalificere sig, men det afhænger af den specifikke opgave. En ny el-tavle i forbindelse med energiforbedring tæller typisk med. En ny lampe i entréen gør ikke.

For en mere detaljeret oversigt over håndværkerfradrag regler kan du finde opdaterede informationer om, hvad der præcist er omfattet og hvordan du beregner dit fradrag.

Sådan gør du i praksis

Processen er heldigvis ret simpel. Du betaler håndværkeren som normalt. Sørg for at betale digitalt – kontant betaling giver ikke ret til fradrag. Behold fakturaen, og tjek at arbejdsløn og materialer er opført separat.

Nå men det vigtigste: indberetningen. Du skal selv indberette fradraget via din årsopgørelse. Det sker typisk i marts-april året efter arbejdet er udført. Gem alle kvitteringer og fakturaer som dokumentation.

Nogle håndværkere tilbyder at hjælpe med papirarbejdet. Det skader ikke at spørge, når du indhenter tilbud.

Andre tilskud du bør kende

Ud over skattefradraget findes der også direkte tilskud til visse typer energiforbedring. Energistyrelsen administrerer flere puljer, som boligejere kan søge. Tilskud til varmepumper er nok det mest kendte, men der er også midler til isolering og andre tiltag.

Og så er der de kommunale puljer. Flere kommuner tilbyder lokale tilskud til klimatilpasning, regnvandsløsninger og lignende. Ring til din kommune og hør, hvad der er tilgængeligt i dit område. Det tager fem minutter og kan potentielt spare dig mange tusinde kroner.

Undgå de typiske fejl

Den hyppigste fejl er at betale kontant. Gør det aldrig, hvis du vil have fradrag. Digital betaling er et ufravigeligt krav.

Nummer to er at glemme at tjekke, om arbejdet overhovedet er omfattet. Ikke alt håndværkerarbejde giver fradrag. Tjek listen inden du går i gang, så du ikke bygger dit budget på besparelser der aldrig materialiserer sig.

Og endelig: overhold fristen for indberetning. Glemmer du at indberette, kan du i visse tilfælde stadig nå det via genoptagelse, men det er besværligt og ikke garanteret. Gør det rigtigt første gang.